Jagten på lykke 2006
Chris Gardner har en drøm. Hans succes som sælger er begrænset. Han bliver forladt af sin kone, han bliver sparket ud af sin lejlighed, og - værst af alt - han skal samtidig sikre sin femårige søn en tålelig tilværelse. Alligevel kaster han sin ud i at gennemgå en ulønnet uddannelse som mægler, hvor han i konkurrence med tyve andre kandidater kan se frem til én og kun én stilling i firmaet bagefter. Mens han trofast møder op i sin habit på jobbet hver dag, overlever han, som han bedst kan med sin søn, sover på busstationer, på offentlige toiletter og - når de er heldige at få plads - på et herberg for hjemløse. Uden at lade det gå ud over sin søn satser Chris alt på at få sin drøm til at gå i opfyldelse.