Nøgleord National Socialist Party

Hu heil, hvor det går, når Charles Chaplin skyder med skarpt! Resultatet er en berømt klassiker, som i år 2000 blev stemt ind på det amerikanske filminstituts Top 100 over amerikanske komedier. USA deltog endnu ikke i anden verdenskrig, da Chaplin vendte sit humoristiske arsenal mod Der Führer ved at spille rollen som henholdsvis den Hitler-lignende Adenoid Hynkel og en jødisk barber, som ligner nazien på en prik. Det myldrer af ordspil, sjove visuelle effekter og falde på halen-komedie, når Chaplin spidder fascismen og afbalancerer sit angreb med intense scener fra en ghetto, hvor tyske Sturmtruppen spreder rædsel. Blandt de uforglemmelige scener er Hynkels fjollede dans med en globus, en flugt, som foregår på hovedet, og Hynkel og en Mussolini-lignende Jack Oakie i et vanvittigt kapløb om at få deres barberstol pumpet højst op. Stor komik møder stor filmkunst i Diktatoren.

I april 1945 har den russiske hær lagt en jernring omkring Berlin, og Tyskland er ved at tabe krigen. Hitler har sammen med sine nærmeste fortrolige og den militære ledelse forskanset sig i en bunker under Rigskancelliet. Her flytter han rundt på troppestyrker, der ikke mere eksisterer, mens elskerinden Eva Braun forsøger at opretholde en slags dagligdagens normalitet. Hitlers unge sekretær, Traudl Junge, følger med undren og stigende rædsel vanviddet og den moralske opløsning, der breder sig i bunkeren i nederlagets stund.

Selv om Stanley Kramers stort anlagte drama om de allieredes retsopgør med nazisternes ledere efter Anden Verdenskrig synes at høre en fjern fortid til, så er filmen ikke mindre dramatisk eller spændende af den grund. Og så er den tilmed utrolig velspillet. Især af Maximilian Schell og Richard Widmark som processens forsvarer og anklager, men også af Burt Lancaster, der får et menneske ud af sin rolle som en dybt medansvarlig, men angrende medløber.