The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning 2006
Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.
Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.
En frygtet gangsterliga kidnapper guvernørens søn og kræver, at deres fængslede leder skal frigives. Da guvernøren nægter at forhandle med forbrydere, engagerer han den legendariske Kung Fu-mester Golden Swallow til at redde sønnen og stille ligaens medlemmer for en domstol. Golden Swallow kommer hurtigt på sporet af forbryderne, og en serie brutale kampe indledes. Men hun behøver ikke at kæmpe alene mod kidnapperne... På hendes rejse støder hun på Drunken Cat, en Kung Fu-mester klædt ud som tigger, med dødelig viden om kampkunst og alt for meget fritid.
Romantik, mystik og eventyr væves sammen, da en ung mand forelsker sig, og en afskåret hånd leder efter sin ejer i Paris i denne fascinerende animationsfilm.
John Berlin er en træt og udbrændt Los Angeles-strømer. Hans altopslugende besættelse af at fange mordere har ødelagt hans ægteskab og - ikke mindst - hans sjælefred. Berlin flytter derfor til en mindre by for at få styr på sin tilværelse - men bliver hurtigt rodet ind i en ny kompliceret mordsag. Under efterforskningen bliver han overbevist om, at der er tale om en massemorder - og at morderen vil slå til igen... En blind pige, Helena har mødt den mand, John mistænker, og hun er det eneste spor, John kan gå efter. Efterhånden som John stadig bliver mere involveret i sagen og forelsker sig i Helena, udvikler efterforskningen sig til et sandt mareridt, hvor alle kommer under mistanke - inklusiv ham selv!
Da de engelske Hammer Studios startede på at genindspille de gamle Universal monsterfilm, ofte, som her, med Christopher Lee og Peter Cushing i ledende roller, blev det også begyndelsen på en ny skrækfilm-æra, der skæppede godt i selskabets kasse. Ingen af de nye film nåede vel højderne fra de bedste af de gamle, men disse havde det nye publikum alligevel glemt alt om. I denne, fra 1957, har Frankenstein historien har fået et blodigt pift opad.
Præster udfører eksorcisme i et hus i Amityville, hvor en dæmonisk, morderisk kraft har hærget i årevis. For en stund lader det til, at det gode endelig har sejret over det onde, og for at gøre huset klar til nye indflyttere holdes der et loppemarked, hvor tidligere beboeres ejendele sælges. Et sted i Californien flytter en familie ind i det, som tilsyneladende er deres drømmehus. Moderen er netop blevet enke og forsøger nu at skabe et nyt liv med sine børn. En dag modtager hun en gave fra sin søster. Hun pakker gaven ud, og fra da af begynder der at ske uforklarlige ting på ejendommen. Dæmonen har taget skikkelse af børnenes afdøde far og manipulerer datteren til at udføre onde handlinger. Da en af præsterne, som var med til at udføre eksorcismen i Amityville, hører om den lille pige, indser han, at han endnu engang må tage kampen op mod mørkets kræfter.
Kort efter at have fundet Ra-Antefs gravkammer bliver professor Dubois myrdet i den ægyptiske ørken. Den amerikanske showman, Alexander King, som støtter ekspeditionen økonomisk, ser stort på alle trusler og advarsler og arrangerer, at sarkofagen med den mumificerede, unge farao bliver udstillet rundt omkring i Europa og USA. Men om aftenen på den første udstilling bryder King forseglingen på Ra-Antefs sarkofag og opdager, at den er tom. Mumien er sluppet ud og er på krigsstien. King, kendissen Adam Beauchamp og en række andre bliver ofre for mumiens forbandelse, og til sidst er det op til Annette Dubois og John Bray at forsøge at pacificere mumien.