Nøgleord Subjective Camera

En smuk, ung arkæologi professor - Scarlett (Perdita Weeks) - har fundet et skattekort, der burde lede hende til "the Philosopher’s Stone", en magisk sten, der kan forvandle metal til guld. For at finde skatten må hun bevæge sig dybt ned i Paris' underjordiske huler og gange, og som en del af projektet slæber hun et kamerahold med, der skal dokumentere det hele. Jo dybere de kommer ned i jorden, jo mere får de dog mistanke om, at der er noget helt galt hernede.

En gruppe, bestående af fire studerende og to lokale, tager ind i det enorme skovområde Black Hills i Maryland. 22 år tidligere forsvandt en af de studerende, James Donahues, søster i skoven, og siden er et mystisk videobånd dukket op, der afslører, hvad der ledte op til hændelsen. Sagen er dybt foruroligende og måske knyttet til legenden om en overnaturlig ånd. Snart begynder mærkelige ting at ske omkring dem, og alt tyder på, at heksen findes i virkeligheden.

Michael Griffin, en usynlig attentatmand, der bliver til en vanvittig morder da resultatet af et usynlighedsserum på forsøgsstadiet gør ham sindssyg, samtidig med at det fremkalder en langsom, pinefuld død. Maggie Dalton, en smuk, intelligent forskningsbiolog, er den eneste, der kan holde ham i live - men da regeringen bruger hende som lokkemad for at lokke Griffin i en fælde, må hun henvende sig til Frank Turner, en detektiv fra drabsafdelingen i Seattle, for at få beskyttelse. Efterhånden som Griffin bliver mere og mere farlig og ude af kontrol, har Turner kun et valg for at holde Maggie i live: Han er nødt til at indtage usynlighedsserum og selv blive en Hollow Man.

Et forfærdeligt virus udbrud har slået halvdelen af Jordens befolkning ihjel og forvandlet de fleste overlevende til frådende, kødædende zombier. De få mennesker, der har udgået smitten kæmper en desperat kamp for at finde en vaccine. Dr. Lauren Chase (Rachel Nichols) står i spidsen for et hold, der bliver sendt ind i de inficerede områder for at finde overlevede og tage blodprøver. De er ikke kommet langt væk fra den sikrede zone, før det går op for dem, at situationen er endnu værre end de først troede.

Jafar Panahi agerer selv taxichaufføren, der med sit kamera indbygget i instrumentbrættet dokumenterer sine finurlige, morsomme og ind i mellem stærkt bevægende møder med allehånde iranere. På raffineret vis - og med stor menneskevarme - tegnes et portræt af et moderne Iran, som ikke ligner noget, vi kender fra tv-reportagerne og ej heller noget, de lokale myndigheder billiger.